Om Den Nationale Whistleblowerordning
Den 24. juni 2021 vedtog Folketinget loven om beskyttelse af whistleblowere med det formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1937/EU af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, i dansk ret (lov nr. 1436 af 29. juni 2021). Derudover blev der med loven indført en omfattende ramme for beskyttelse af whistleblowere i dansk ret, bl.a. ved i vidt omfang at pålægge offentlige myndigheder og en lang række private virksomheder og organisationer pligt til at etablere interne whistleblowerordninger.
Som supplement til de interne whistleblowerordninger blev det endvidere besluttet, at Datatilsynet skulle etablere en ekstern whistleblowerordning til modtagelse og behandling af indberetninger vedrørende overtrædelser af EU-retten inden for en række områder, herunder offentligt udbud, produktsikkerhed, miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed m.fl., og indberetninger om alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, herunder chikane.
Den eksterne whistleblowerordning etableret i Datatilsynet trådte i kraft den 17. december 2021, som også var datoen for whistleblowerlovens ikrafttrædelse.
Den eksterne whistleblowerordning i Datatilsynet har siden skiftet navn til Den Nationale Whistleblowerordning for tydeligere at signalere til omverdenen, at selv om ordningen er etableret i Datatilsynet, så kan ordningen bruges til at indberette om alle forhold omfattet af whistleblowerloven – ikke kun forhold vedrørende databeskyttelse.
Den Nationale Whistleblowerordning er etableret i Datatilsynet, men fungerer uafhængigt og selvstændigt i forhold til tilsynet. I 2022 var ni medarbejdere tilknyttet whistleblowerordningen. Medarbejderne er ansat i Datatilsynet og beskæftiger sig også med databeskyttelsesretlige opgaver, men de er særligt autoriseret til at arbejde med indberetninger i den Nationale Whistleblowerordning, og deres arbejde med indberetningerne foregår adskilt fra Datatilsynets øvrige virksomhed. Medarbejderne er underlagt en særlig tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der indgår i indberetningerne.
I henhold til whistleblowerlovens § 27 skal myndigheder m.v. omfattet af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om deres virksomhed efter whistleblowerloven. Den Nationale Whistleblowerordning har i forbindelse med rapporteringen for 2022 besluttet at lave opgørelsen for perioden fra lovens ikrafttræden den 17. december 2021 til og med den 31. december 2022.
Modtagne indberetninger i 2022
Den Nationale Whistleblowerordning modtog i perioden fra den 17. december 2021 til og med den 31. december 2022 i alt 116 indberetninger.
Af de 116 modtagne indberetninger vedrørte 67 indberetninger forhold hos private virksomheder eller privatpersoner, 48 indberetninger vedrørte forhold hos offentlige myndigheder, mens 1 enkelt indberetning faldt uden for kategori.
En stor del af de modtagne indberetninger i 2022 omhandlede forhold vedrørende databeskyttelse, hvilket sandsynligvis skyldes, at ordningen er etableret i Datatilsynet.
Af de indberetninger, som faldt inden for whistleblowerlovens anvendelsesområde, omhandlede 66 % således forhold om GDPR, navnlig vedrørende utilstrækkelig behandlingssikkerhed, men en del sager omhandlede også overvågning af medarbejdere.
Gennemgående for flere sager var indberetninger om dårlige arbejdsforhold, især relateret til det psykiske arbejdsmiljø. 4 % af indberetningerne modtaget i 2022 omhandlede egentlige chikaneforhold.
En række sager omhandlede indberetninger om økonomiske forhold, herunder sager om muligt misbrug af offentlige midler og regnskabssvindel.
Der blev også modtaget flere indberetninger om inddragelse af usaglige hensyn i forbindelse med ansættelser i det offentlige.
Af de 116 modtagne indberetninger fandt Den Nationale Whistleblowerordning i 30 sager grundlag for at videregive oplysningerne til videre foranstaltning hos relevante tilsynsmyndigheder. Ingen af de modtagne indberetninger gav Den Nationale Whistleblowerordning anledning til at overdrage sagen direkte til politiet.
11 indberetninger blev efter endt undersøgelse vurderet til at være klart mindre alvorlige forhold, som ikke krævede yderligere opfølgning, og to indberetninger blev afsluttet, fordi forholdene allerede tidligere var blevet undersøgt af Den Nationale Whistleblowerordning, jf. whistleblowerlovens § 21.
En enkelt indberetning indgivet til Den Nationale Whistleblowerordning skulle i stedet behandles af en af de særligt oprettede eksterne whistleblowerordninger, jf. whistleblowerlovens § 17.
12 indberetninger blev afsluttet, fordi det ikke var muligt at få tilstrækkelige oplysninger fra whistleblowerne til, at Den Nationale Whistleblowerordning kunne færdigbehandle sagerne.
Fem indberetninger faldt uden for whistleblowerlovens anvendelsesområde, og 46 indberetninger var indgivet af personer, som ikke var whistleblowere i lovens forstand. Disse personer blev i stedet for – så vidt muligt – vejledt om mulighederne for at kontakte andre instanser.
Ni indberetninger var fortsat under behandling pr. 31. december 2022.
Alle sager afsluttet i 2022 blev færdigbehandlet inden for fristerne i whistleblowerlovens § 20, stk. 2. 96% af de modtagne indberetninger blev således færdigbehandlet inden for 3 måneder, mens 4% blev behandlet inden for 6 måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2022 på 27 dage.