Den Nationale Whistleblowerordning
Ved udgangen af 2024 var det godt tre år siden, at whistleblowerloven[1] trådte i kraft. Loven indførte en pligt for offentlige myndigheder og en lang række private virksomheder og organisationer til at etablere interne whistleblowerordninger, ligesom der bl.a. blev oprettet en national ekstern whistleblowerordning som supplement til de interne ordninger.
Whistleblowerloven sikrer ikke kun, at der er etableret whistleblowerordninger, som man kan henvende sig til som whistleblower. Loven fastsætter også en række regler for beskyttelse af whistleblowere, bl.a. regler om tavshedspligt om whistleblowernes identitet og regler om beskyttelse af whistleblowere mod uretmæssig afskedigelse eller andre repressalier begrundet i deres indberetning til en whistleblowerordning.
Den Nationale Whistleblowerordning dækker – med få undtagelser – alle typer arbejdspladser i landet, og whistleblowerordningen modtager og behandler indberetninger vedrørende en række overtrædelser af EU-retten, herunder offentligt udbud, produktsikkerhed, miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed m.v. Derudover behandler Den Nationale Whistleblowerordning indberetninger om alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold.
Etableret i Datatilsynet
Den Nationale Whistleblowerordning er etableret i Datatilsynet, men fungerer uafhængigt og selvstændigt i forhold til Datatilsynets øvrige virksomhed.
Ved udgangen af 2024 var seks jurister og et antal journalmedarbejdere tilknyttet whistleblowerordningen. Medarbejderne er alle ansat i Datatilsynet og beskæftiger sig også med databeskyttelsesretlige opgaver, men de pågældende er derudover særligt autoriseret til også at arbejde med indberetninger i Den Nationale Whistleblowerordning, og deres arbejde med indberetningerne foregår adskilt fra Datatilsynets øvrige virksomhed. Medarbejderne er desuden underlagt en særlig tavshedspligt i forhold til deres arbejde med whistleblower-indberetninger.
Selv om Den Nationale Whistleblowerordning er etableret i Datatilsynet, kan ordningen som nævnt anvendes til at indberette om alle forhold omfattet af whistleblowerloven – ikke kun forhold vedrørende databeskyttelse. De indberetninger, som Den Nationale Whistleblowerordning modtog i løbet af 2024, viser da også, at der indberettes om forhold på en række forskellige retsområder. Der henvises til afsnittet ”Om indberetningerne i 2024” nedenfor.
I henhold til whistleblowerlovens § 27 skal myndigheder m.v. omfattet af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om deres virksomhed efter whistleblowerloven. På den baggrund gives der her på Den Nationale Whistleblowerordnings hjemmeside – og i Datatilsynets årsberetning for 2024 – de nævnte oplysninger om Den Nationale Whistleblowerordnings virksomhed for det forgangne år.
Her på Den Nationale Whistleblowerordnings hjemmeside kan man i øvrigt læse mere om f.eks. ordningens opgaver og om, hvordan man kan komme i kontakt med ordningen.
Om indberetningerne i 2024
Den Nationale Whistleblowerordning har i løbet af 2024 håndteret en lang række skriftlige whistleblower-indberetninger, besvaret telefoniske henvendelser om whistleblowerordningen og i enkelte tilfælde afholdt møder med whistleblowere, som ønskede et fysisk møde.
Den Nationale Whistleblowerordning modtog i perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024 i alt 186 indberetninger. Det er 37 flere indberetninger end året før (svarende til en stigning på ca. 25 pct.).
Figur 1: Antal modtagne indberetninger
2022: 116[2], 2023: 149, 2024: 186
Der er tale om en markant stigning i antallet af indberetninger i forhold til 2023. Stigningen ses primært at udgøres af et højere antal indberetninger om forhold hos offentlige myndigheder. Antallet af indberetninger om offentlige myndigheder steg således fra 46 i 2023 til 73 i 2024.
Der er dog stadig flest indberetninger om forhold i private virksomheder. I 2024 blev der således modtaget 113 indberetninger om private virksomheder eller privatpersoner (mod 103 i 2023).
Figur 2: Ca. 61 pct. af indberetningerne, som blev færdigbehandlede i 2024 angik private virksomheder eller privatpersoner. Ca. 39 pct. angik offentlige myndigheder.
Efter at Den Nationale Whistleblowerordning i 2023 havde haft særligt fokus på at gøre opmærksom på ordningens brede anvendelsesområde (idet 66 pct. af de modtagne indberetninger i 2022 vedrørte databeskyttelsesretlige forhold), og efter at ordningen i begyndelsen af 2023 bl.a. skiftede navn til Den Nationale Whistleblowerordning, faldt andelen af indberetninger, som handlede om databeskyttelsesretlige forhold, til 35 pct. i 2023. For 2024 er tallet ca. 23 pct. I absolutte tal er der tale om et fald fra 52 til 43 sager.
Indberetninger, som handlede om databeskyttelse, udgør således stadig en væsentlig del af det samlede antal modtagne indberetninger. Derudover handlede en væsentlig del af indberetninger – som i 2023 – forhold vedrørende arbejdsmiljø eller økonomiske forhold på arbejdspladsen.
Den Nationale Whistleblowerordnings behandling af indberetningerne
I 2024 færdigbehandlede Den Nationale Whistleblowerordning 186 indberetninger. Ud af disse 186 færdigbehandlede indberetninger var hovedparten (175 indberetninger) modtaget i 2024, og de resterende 11 indberetninger var modtaget i sidste kvartal af 2023.
11 indberetninger, som blev modtaget i 2024, var fortsat under behandling pr. 31. december 2024
I 2024 fandt Den Nationale Whistleblowerordning i 82 ud af de 186 færdigbehandlede indberetninger grundlag for at videregive oplysninger om et eller fere forhold i indberetningerne til videre foranstaltning hos relevante myndigheder, herunder 3 sager til politiet. Det svarer til 44 pct. af de færdigbehandlede indberetninger i 2024, og det er en stigning i forhold til 2022 og 2023, hvor henholdsvis 26 og 33 pct. af indberetningerne blev videregivet.
Ni indberetninger blev efter endt undersøgelse vurderet til at omhandle forhold, som ikke krævede yderligere opfølgning, jf. whistleblowerlovens § 21.
13 sager blev afsluttet, fordi det ikke var muligt at få tilstrækkelige oplysninger til, at Den Nationale Whistleblowerordning kunne træffe afgørelse i sagerne.
En række sager blev endvidere afvist, fordi indberetningerne faldt uden for whistleblowerlovens anvendelsesområde (21 sager, mod 31 i 2023), eller fordi indberetninger var indgivet af personer, som ikke var whistleblowere i lovens forstand (51 tilfælde, mod 48 i 2023).
En enkelt indberetning, som blev færdigbehandlet af Den Nationale Whistleblowerordning i 2024, skulle i stedet behandles af en af de særligt oprettede eksterne whistleblowerordninger, jf. whistleblowerlovens § 17, og ni sager blev afsluttet med andet udfald end de ovenfor nævnte kategorier.
Figur 3: Udfaldet af Den Nationale Whistleblowerordnings behandling af indberetningerne i 2024
Sagsbehandlingstid
Det fremgår af whistleblowerlovens § 20, stk. 2, nr. 3, at whistleblowerordningens sager skal færdigbehandles inden for en rimelig frist, som ikke overstiger tre måneder fra bekræftelsen af modtagelsen. Tidsrammen på tre måneder kan forlænges til seks måneder i tilfælde, hvor det er nødvendigt på grund af sagens konkrete omstændigheder, herunder indberetningens art og kompleksitet.
Alle sager, som blev afsluttet i 2024, blev – med undtagelse af én sag – færdigbehandlet inden for fristerne i whistleblowerlovens § 20, stk. 2, nr. 3. I den nævnte ene sag blev sagsbehandlingsfristen overskredet med én dag, idet sagen først blev færdigbehandlet tre måneder og én dag efter bekræftelsen.
I en enkelt af de 186 sager, som blev færdigbehandlet i 2024, var der behov for gennemførelse af en længerevarende undersøgelse, og sagsbehandlingstiden nåede i denne sag derfor op på ca. fem måneder. Idet forlængelsen af tre måneders-fristen var nødvendig for sagens behandling, og fordi den blev afsluttet inden seks måneder, blev denne sag dog også færdigbehandlet i overensstemmelse med whistleblowerlovens frister.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 186 sager, som blev færdigbehandlet i 2024, var på ca. 30 dage.
Evaluering af whistleblowerordningen
Det følger af artikel 14 i whistleblowerdirektivet[3], at en ekstern whistleblowerordning skal gennemgå sine procedurer m.v. regelmæssigt og mindst én gang hvert tredje år.
Bestemmelsen indebærer, at der skal gennemføres en evaluering af den eksterne whistleblowerordning med henblik på at vurdere, om der er behov for tilpasninger, således at det sikres, at ordningen fungerer efter hensigten. Evalueringen skal gennemføres med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer med whistleblowerordningen, og proceduren for modtagelse, håndtering og opfølgning af indberetningerne skal i givet fald tilpasses i overensstemmelse hermed.
På den baggrund igangsatte Den Nationale Whistleblowerordning i december måned 2024 – hvor ordningen havde været i kraft i tre år – den nævnte evaluering af ordningens procedurer for modtagelse af indberetninger og opfølgningen herpå.
Henvisninger
[1] Lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere. Loven blev vedtaget den 24. juni 2021 med det formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1937/EU af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.
[2] I forbindelse med rapporteringen fra 2022 besluttede Den Nationale Whistleblowerordning at lave opgørelsen for perioden fra lovens ikrafttræden den 17. december 2021 til og med den 21. december 2022.
[3] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1937/EU af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.