Om Den Nationale Whistleblowerordning
Den 24. juni 2021 vedtog Folketinget lov om beskyttelse af whistleblowere med det formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1937/EU af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, i dansk ret (lov nr. 1436 af 29. juni 2021). Derudover blev der med loven indført en omfattende ramme for beskyttelse af whistleblowere i dansk ret, bl.a. ved i vidt omfang at pålægge offentlige myndigheder og en lang række private virksomheder og organisationer pligt til at etablere interne whistleblowerordninger.
Som supplement til de interne whistleblowerordninger blev det endvidere besluttet, at Datatilsynet skulle etablere en ekstern whistleblowerordning til modtagelse og behandling af indberetninger vedrørende overtrædelser af EU-retten inden for en række områder, herunder offentligt udbud, produktsikkerhed, miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed m.fl., og indberetninger om alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, herunder chikane.
Den eksterne whistleblowerordning etableret i Datatilsynet trådte i kraft den 17. december 2021, som også var datoen for whistleblowerlovens ikrafttrædelse.
Tallene for whistleblowerordningens første år viste, at mange forbandt ordningen med databeskyttelse – formentlig fordi ordningen er etableret i Datatilsynet – og derfor skiftede ordningen i 2023 navn til Den Nationale Whistleblowerordning. Herved blev det tydeligere signaleret til omverdenen, at selv om ordningen er etableret i Datatilsynet, så kan ordningen bruges til at indberette om alle forhold omfattet af whistleblowerloven – ikke kun forhold vedrørende databeskyttelse.
I 2023 gennemførte Datatilsynet tillige en oplysningskampagne for at øge kendskabet til Den Nationale Whistleblowerordning bl.a. gennem annoncer i fagforeningsblade.
Den Nationale Whistleblowerordning fungerer uafhængigt og selvstændigt i forhold til Datatilsynets øvrige virksomhed. I 2023 var 10 medarbejdere tilknyttet whistleblowerordningen. Medarbejderne er alle ansat i Datatilsynet og beskæftiger sig også med databeskyttelsesretlige opgaver, men de er særligt autoriseret til at arbejde med indberetninger i Den Nationale Whistleblowerordning, og deres arbejde med indberetningerne foregår adskilt fra Datatilsynets øvrige virksomhed. Medarbejderne er underlagt en særlig tavshedspligt i forhold til deres arbejde.
I henhold til whistleblowerlovens § 27 skal myndigheder m.v. omfattet af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om deres virksomhed efter whistleblowerloven.
Om indberetningerne i 2023
Den Nationale Whistleblowerordning modtog i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023 i alt 149 indberetninger. Det var 33 flere indberetninger end året før (svarende til en stigning på 28 %).
I samme periode færdigbehandlede Den Nationale Whistleblowerordning 147 indberetninger. Hovedparten af de 147 indberetninger var modtaget i 2023, men enkelte var indberetninger, som var modtaget ved udgangen af 2022.
Af de 147 færdigbehandlede indberetninger vedrørte 102 indberetninger forhold hos private virksomheder eller privatpersoner, og 45 indberetninger vedrørte forhold hos offentlige myndigheder.
I 2023 havde Den Nationale Whistleblowerordning særligt fokus på at gøre opmærksom på ordningens brede anvendelsesområde, da 66 % af de modtagne indberetninger i 2022 vedrørte databeskyttelsesretlige forhold. Bl.a. skiftede ordningen som nævnt ovenfor i starten af året navn til Den Nationale Whistleblowerordning. I 2023 var andelen af indberetninger, som handlede om databeskyttelsesretlige forhold, faldet til 35 %. Ligesom i 2022 drejede det sig navnlig om utilstrækkelig behandlingssikkerhed og overvågning af ansatte.
For de resterende sager vedrørte disse bl.a. særligt problemer med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, og 3 % omhandlede egentlig chikane. Herudover fyldte også forhold relateret til social- og sundhedsarbejde og sager om mulig økonomisk svindel.
Af de 147 færdigbehandlede indberetninger i 2023 fandt Den Nationale Whistleblowerordning i 48 sager grundlag for at videregive oplysninger om et eller flere forhold i indberetningerne til videre foranstaltning hos relevante myndigheder, herunder to sager til politiet. Det svarede til 33 % af de færdigbehandlede indberetninger i 2023 og var en stigning i forhold til 2022, hvor 26 % af sagerne blev videregivet.
24 indberetninger blev efter endt undersøgelse vurderet til at omhandle forhold, som ikke krævede yderligere opfølgning, jf. whistleblowerlovens § 21.
12 indberetninger blev afsluttet, fordi det ikke var muligt at få tilstrækkelige oplysninger til, at Den Nationale Whistleblowerordning kunne træffe afgørelse i sagerne.
31 indberetninger faldt uden for whistleblowerlovens anvendelsesområde, og 48 indberetninger var indgivet af personer, som ikke var whistleblowere i lovens forstand. Disse personer blev i stedet – så vidt muligt – vejledt om mulighederne for at kontakte andre instanser.
Fem indberetninger indgivet til Den Nationale Whistleblowerordning skulle i stedet behandles af en af de særligt oprettede eksterne whistleblowerordninger, jf. whistleblowerlovens § 17.
11 indberetninger var fortsat under behandling pr. 31. december 2023.
Det bemærkes, at en indberetning kan have flere udfald.
Alle sager afsluttet i 2023 blev færdigbehandlet inden for tre måneder og dermed inden for fristerne i whistleblowerlovens § 20, stk. 2. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 23 dage.