Hjælpelinien
Gode råd
Historier
Aktiviteter
Forsiden
Skriv til os
Links
 

Politik og whistleblowers

I Danmark venter vi "whistleblowers" spændt på resultater fra et udvalg som er i gang med at se på offentligt ansattes ytringsfrihed. Udvalget ledes af Professor Jens Peter Christensen. Hvornår udvalget kommer med en rapport, prøver jeg p.t. (4.10.2005) at finde ud af.

Folketingets nuværende debat startede på opfordring af SF da de fremlagde et beslutningsforslag den 7. november 2003. Debatten fredag den 30. januar 2004, uddrag herunder, giver et godt overblik over de forskellige partiers synspunkter.

B 39 Forslag til folketingsbeslutning om meddeleret for offentligt ansatte.

Af Aage Frandsen (SF) og Anne Baastrup (SF).

Vedrørende Justitsministeriet.

Ordførere: (1. beh) Birthe Rønn Hornbech (V), Morten Bødskov (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Morten Østergaard (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KD).

Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Resume:

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag om indførelse af en meddeleret for offentligt ansatte i tilfælde af uredelighed i den offentlige forvaltning og åbenbart misbrug af offentlige midler. Baggrund: Det fremgik af forslagets bemærkninger, at baggrunden for forslaget var, at der indimellem opstod sager i den offentlige forvaltning , hvor politisk valgte og administrative ledere misbrugte et offentligt hverv og der opstod og forekom forskellige former for uredelighed. Det gældende kontrol- og tilsynssystem havde ikke i alle tilfælde kunnet forhindre sådanne sager, og det blev derfor til dels efter udenlandsk inspiration foreslået at indføre en meddeleret for ansatte i den offentlige forvaltning. Retsudvalget afgav en fælles beretning over beslutningsforslaget og beslutningsforslag nr. B 40. I beretningen tog udvalget med tilfredshed til efterretning, at justitsministeren over for udvalget havde oplyst, at regeringen på baggrund af de to beslutningsforslag havde besluttet at anmode et sagkyndigt udvalg om at behandle de spørgsmål, der var omtalt i beslutningsforslagene. Der henvises til omtalen af beslutningsforslag nr. B 40.

UDDRAG, samt fed markeringer, valgt af Sergio Fox fra ”Forhandling” (debat den 30. januar 2004 i Folketinget)

 

Justitsministeren (Lene Espersen): Jeg vil indlede med at behandle forslaget til folketingsbeslutning B 39 om meddeleret for offentligt ansatte. …. Man kan naturligvis kun være enig med forslagsstillerne i, at ethvert tilfælde af uredelighed eller misbrug inden for det offentlige må bekæmpes. Jeg er også enig i, at hvis der måtte foregå ulovligheder hos den pågældende forvaltningsmyndighed, skal de ansatte i den forbindelse være berettigede til at gøre opmærksom på det. På den baggrund vil jeg gerne indledningsvis udtrykke min anerkendelse og min sympati for de grundlæggende betragtninger, der ligger bag beslutningsforslaget. Der er tale om et forslag, der bestemt kan give anledning til nærmere overvejelser. Samtidig mener jeg, at man skal sætte spørgsmålstegn ved, om den metode, der lægges op til i forslaget, vil være den mest velegnede. …. På den baggrund kan regeringen ikke umiddelbart støtte et forslag om at gennemføre en særlig lovgivning på området. Jeg har imidlertid som sagt forståelse for de tanker, der ligger bag forslaget, og anerkender fuldt ud forslagsstillernes ønske om i videst muligt omfang at sikre, at der ikke hos offentlige myndigheder foregår ulovlige eller andre kritisable forhold. Efter min opfattelse vil det derfor være nærliggende, at de overvejelser, der ligger bag beslutningsforslaget, bliver inddraget i arbejdet i det udvalg, der er nedsat efter Folketingets vedtagelse nr. V 36 af 30. januar 2003 med henblik på at analysere og vurdere behovet for en yderligere præcisering af reglerne for embedsmænd og særlige rådgivere. Dette udvalg, der som bekendt har professor Jens Peter Christensen som formand, er i forvejen ved at se på en række spørgsmål om offentligt ansattes retsstilling, der kan have en vis berøring med de spørgsmål, der er omfattet af dette beslutningsforslag. Jeg håber derfor, der vil være opbakning til, at vi beder dette udvalg om at se på disse spørgsmål, således at vi herigennem kan få en grundig sagkyndig analyse og vurdering af de spørgsmål, beslutningsforslaget angår. …     

 

Birthe Rønn Hornbech (V): Vi er godt tilfredse med, at ministeren vil sørge for, at tankerne i disse to forslag bliver underkastet en sagkyndig drøftelse i Jens Peter Christensens udvalg - dermed behøver den politiske debat jo ikke at forstumme - vi er også godt tilfredse med det af den grund, at så behøver vi jo ikke at sige, om vi stemmer for eller imod i dag, for en sådan sort-hvid-holdning mener jeg vil være synd for de mange væsentlige tanker, som er fremført i disse forslag. …. Man taler om en meddeleret, der skulle omhandle retten til at nærmest angive, når der er tale om uredelighed i den offentlige forvaltning eller åbenbart misbrug af offentlige midler. Det vil jo typisk være en politisag, hvor man kan anmelde til politiet, men det er klart, at der kommer jo så også synspunkterne i forslaget om ytringsfriheden frem, for vi har ytringsfrihed i Danmark, men hvad er den værd, hvis man ikke tør bruge den - det er jo tit det, det handler om for offentligt ansatte - for så mister man måske sit job, eller man bliver i hvert fald kørt ud på et sidespor, eller man bliver ugleset? …. Derfor er vi også meget tilfredse med, at de her forslag er fremsat. Selv om de kommer i udvalg hos Jens Peter Christensen, vil jeg da mene, at det er væsentlige ting, som vi også skal tage op i Retsudvalget og måske også i forbindelse med vores fælles behandling af grundlovsforslagene om 14 dage.

 

Morten Bødskov (S): Indledningsvis vil vi fra Socialdemokratiets side også starte med at sige, at vi finder det stærkt tilfredsstillende, at justitsministeren har tilkendegivet, at man vil lade Jens Peter Christensen-udvalget se på de her spørgsmål, som er meget væsentlige. …. Vi deler principperne i forslaget fra SF, men finder, at det er nødvendigt, at vi tænker os om en ekstra gang, og det arbejde deltager Socialdemokratiet gerne i og ser frem til de overvejelser, som Jens Peter Christensen-udvalget måtte komme frem til.

 

Per Dalgaard (DF): Beslutningsforslag nr. B 39 taler om en meddeleret for offentligt ansatte ved uredelighed i den offentlige forvaltning og ved åbenbart misbrug af offentlige midler - men hvorfor egentlig kun en meddeleret, hvorfor ikke en meddelepligt? …. Jeg vil dog samtidig påpege, at vi ikke er interesserede i en form for angiverisystem, så der er ingen tvivl om, at der her lægges op til et system, der balancerer på en knivsæg. …. Jeg vil også påpege, at alle her i landet har deres grundlovssikrede ret til at tale frit. Men enhver er selvfølgelig underlagt de rimelige, loyale hensyn, der skal tages omkring ens stilling i en hvilken som helst offentlig organisation. Der tales i beslutningsforslaget om, at der skal inkorporeres et værn mod, at en meddelelse fra en ansat får ansættelsesmæssige konsekvenser. Lige netop dette er jo nok det vanskeligste område i beslutningsforslaget. Vi har også her i landet set eksempler på, at ansatte er blevet fyret på grund af omtale af misforhold i virksomheden eller i funktionen. Selv i en statslig organisation er en medarbejder i en styrelse blevet fyret, fordi han påpegede, at pensionisters udskiftning af gamle vinduer i deres huse ikke gav den effekt på varmeregningen, de var blevet lovet. I denne ordning var der nærmest tale om, at de, der fik mest ud af den ordning, var energikonsulenterne, og at pensionisterne stod tilbage med dyre huslejer, som de i dag næsten ikke har råd til at betale. Resultatet af en sådan påpegning af et helt igennem mislykket projekt fra en medarbejder i Energistyrelsen medførte reelt set en fyreseddel. Det er ganske uanstændigt, og det må være tegn på en besynderlig ledelse, at man ikke kan tåle en saglig kritik af et uigennemtænkt projekt. Måske kan det ikke bevises. Det er altid svært i sådan nogle sammenhænge, der er jo altid begreber som samarbejdsvanskeligheder eller strukturændringer, som kan bløde op på en fyring. Således er en opbygning af et værn mod en dårlig chefs reaktion på en melding om uretmæssig anvendelse åbenbart nødvendig. Dansk Folkeparti finder intentionerne i beslutningsforslaget B 39 gode, og vi er positive over for en videre bearbejdelse i udvalget og ser frem til en dybtgående undersøgelse og ikke mindst løsning på problematikken. Det udvalg, som justitsministeren har omtalt, Jens Peter Christensen-udvalget, finder vi vil være en god måde at få afklaret yderligere problematikker på. ….

Helge Adam Møller (KF): Jeg er en stor tilhænger af, og det er den konservative folketingsgruppe, at offentligt ansatte bruger grundloven, specielt § 77, og der har man faktisk en grundlovssikret og en grundlovsfæstet ret til at ytre sig. Den synes jeg man skulle bruge i langt, langt større omfang, end mange har gjort hidtil, hvis man bliver bekendt med svindel, ulovligheder, embedsmisbrug eller den slags ting. Jeg synes i virkeligheden, at der er alt for mange eksempler på offentligt ansatte og på embedsmænd i kommuner og amter og i staten, der ikke har levet op til deres ansvar, som ikke har levet op til grundloven, i hvert fald moralsk. For det er jo ikke noget, grundloven pålægger den enkelte at gøre, det er ikke en pligt. Men som menneske i et demokratisk samfund er det altså ikke nok bare at følge med strømmen. Man må også selv tage ansvar, og specielt hvis man er højere oppe i systemet, de, der bærer de gyldne kæder, må selvfølgelig også leve op til det. Det synes jeg der er utrolig mange eksempler på i fortiden, og det vil der nok også komme i fremtiden, at det er der nogle der ikke har gjort. …. Om vi kan lovgive os ud af det, tvivler jeg lidt på, men jeg synes, det er en god idé at lade det gå over til det såkaldte Jens Peter Christensen-udvalg. …. Jeg indrømmer så, at der indimellem er sket sanktioner eller ubehageligheder over for offentligt ansatte. Der mener jeg, at hvis der var nogen, der skulle fyres, skulle det ikke være den offentligt ansatte, men det skulle være den chef, hvad enten det er en kommunal chef, eller det er en chef højere oppe i systemet i den offentlige forvaltning. Den offentligt ansatte har retten til at sige det, hvad enten chefen kan lide det eller ej. Det er inden for de regler, der er fastsat, jf. grundloven og Ombudsmandens kendelser, og hvis man så ikke kan finde ud af det i en kommune, hos en borgmester eller i den offentlige administration, så skal man gå laget op og så fyre de ledere, der ikke er deres job voksen.

 

Morten Østergaard (RV): Det Radikale Venstre har alle dage dyrket og værnet om offentligt ansattes ytringsfrihed, og vi kan derfor støtte begge SF's forslag. …. Spørgsmålet om offentligt ansattes ret til at sladre eller blæse i fløjten eller i øvrigt afsløre uredelighed og magtmisbrug er på en gang såre simpelt og stærkt kompliceret.

 

Line Barfod (EL): Enhedslisten kan støtte forslagene. Offentligt ansatte er jo, som også andre har været inde på, netop offentligt ansatte. De er ansat af offentligheden for skatteborgernes penge og har en viden, nogle oplysninger, som kan være væsentlige for offentligheden at få kendskab til, hvis vi skal vurdere, om der er problemer på et område eller ej, hvis vi skal vurdere, om der er nogen, der er i gang med at begå uredeligheder, eller hvis vi bare skal se på, om der er noget her, der burde ændres. Det er utrolig vigtigt, at vi får ændret holdningen ikke kun hos de offentligt ansatte, men også hos politikere både her og rundtomkring i landet, således at vi i stedet for at være bange for, at der kommer oplysninger ud, tværtimod synes, at det er positivt, hvis offentligt ansatte bidrager med den viden, de har, er med til at kvalificere debatten, er med til at fortælle om, at her faktisk er noget, vi bør være på vagt over for. Tamilsagen og Farumsagen har jo været nogle af de mest ekstreme eksempler på, at offentligt ansatte sad inde med viden om, at her foregik ulovligheder. ….  De lovreguleringer, der er foreslået her, kan være med til at støtte en ændret holdning til, at det faktisk er vigtigt for offentligt ansatte, at de kommer ud med deres viden, og at de meddeler, hvis de er opmærksomme på, at der er noget galt. …. Jeg er enig med de ordførere, der har sagt, at vi ikke kan lovgive om, at man har en pligt til at meddele. Det ville være for hårdt at skulle straffe folk, fordi de ikke anmelder, hvad der foregår. Men jeg mener, at vi skal gøre noget mere for at understrege, at vi mener, at det er en moralsk forpligtelse og noget, man bør gøre, og at vi skal blive bedre til at fremhæve gode eksempler. Det gør vi jo på andre områder, hvis offentligt ansatte har en adfærd, som vi mener er god og burde brede sig til andre, så fremhæver vi de gode eksempler. her område.

 

Jann Sjursen (KD): Kristendemokraterne har forståelse for intentionerne bag begge SF's beslutningsforslag, men vi kan ikke støtte dem. Det kan vi først og fremmest ikke, fordi vi mener, at de offentligt ansatte har den nødvendige retssikkerhed i dag og også de nødvendige rettigheder, som ellers søges fremmet med SF's to beslutningsforslag. …. Jeg vil egentlig også sige - hvilket hr. Helge Adam Møller og også hr. Per Dalgaard, tror jeg det var, tidligere talte om - at hvis man endelig måske skulle begynde at overveje noget i stedet for nogle rettigheder, så var det måske i virkeligheden en pligt til også offentligt at sige fra. Men det vil måske nok alligevel føre for vidt.

 

Aage Frandsen (SF):
Indledningsvis vil jeg godt takke for debatten og de udsagn, der er kommet - ikke, fordi alle i Folketingssalen som helhed har sagt, at det her er alle tiders, det vedtager vi lige med det samme, men det havde vi havde vi heller ikke nogen forventning om. Det havde vi ikke nogen forventning om alene af den grund, at vi sådan set også ville mene, at det ville være lidt hurtigt og lidt halsstarrigt, hvis vi gjorde det på indeværende tidspunkt. Men det, som vi havde håb om, og som vi har fået tilgodeset, er, at man trods alt fra Folketingets side siger, at her er nogle centrale problemstillinger, som er relevante, og som det er berettiget at man kigger nærmere på. …. Vi kender til eksempler fra forskellige sektorer. Vi har flere eksempler, og det beskriver vi også i forslaget, inden for sygehussektoren, hvor vi har set nogle afskedigelser. Vi har også eksempler inden for hjemmeplejen og inden for børneområdet, men de er ikke så åbenlyse. De kommer ikke så meget frem, formentlig fordi det er nogle mennesker, som er lidt mere bange for, at det kommer frem. Derimod er der en større tilbøjelighed til, at læger, når de ser nogle ting, hvor de synes at det bliver uretfærdigt over for dem, reagerer hårdere. Men det er ikke nødvendigvis sådan, at vi har set hele isbjerget, kun toppen af det. …. Jeg er glad for at høre, at ministeren er i besiddelse af tvivlens nådegave, og at ministeren bruger det eksisterende udvalg til at arbejde med det her, og at sammensætningen af udvalget og kommissoriet naturligvis er tilpasset efter det, sådan at når Jens Peter Christensen-udvalget omkring maj er færdigt med sit arbejde vedrørende spindoktorer, er man i stand til at gå i gang med det her arbejde.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslagene overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslagene til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.

B 39

Sergio / 04-10-2005

 

Whistleblower

To be, or not to be, a

www.whistleblower.dk