Velkommen
Hjælpelinie 
Historier
Akt
Hist
Sks
Lis
 

Louis' Ytringsfrihed Historie

"Da jeg blev frataget min ytringsfrihed." 

"Den 6. december sidste år afsagde Østre Landsret dom i en sag, som rede penge kom til at koste Roskilde Kommunes skatteydere 408.026,57 kr. Sagen har været meget omtalt i medierne, og da den fra sin start har været ret ejendommelig, vil jeg i det følgende berette om hændelsesforløbet, der illustrerer, hvordan embedsmænd og flertallet af politikere forvalter den grundlovssikrede ytringsfrihed samt behandler ledere, der forsvarer deres medarbejdere mod angreb.

Eller udtrykt på en anden måde: Hvad kan en diminutiv forespørgsel i dagens Danmark medføre for den, der stiller en sådan?

 

I lokalavisen Roskilde Avis stod onsdag den 9. april 2003 at læse, at daværende formand for Roskilde Kommunes børne- og kulturudvalg, socialdemokraten Rune Viberg havde udtalt til en journalist, at min arbejdsplads gennem 23 år, Vor Frue Skole havde, havde ”ondt i fagligheden”.

 

For det var rystende læsning! I mine mange år som skoleleder havde jeg aldrig set noget tilsvarende. Såfremt der havde været faglige problemer, skulle disse naturligvis belyses internt i kommunen og ikke i pressen – men der var på ingen måde faglige problemer på Vor Frue Skole, tværtimod! Som ansvarlig leder hverken kunne eller ville jeg lade dette udsagn forblive upåtalt, for det må være enhver leders opgave frem for nogen at påtale angreb, der fremføres mod hans eller hendes medarbejdere. Det må efter min opfattelse også være en leders selvfølgelige ret at påtale et angreb i de samme medier, som angrebet fremføres i.

 

Derfor skrev jeg et indlæg til Roskilde Avis mandag den 14. april 2004 under overskriften: ”Hvad er meningen” følgende:

”Kære Rune Viberg. Hvad har du imod Vor Frue Skole og hvorfor? I Roskilde Avis onsdag den 9. april citeres du for at have udtalt om skolen, at den har ”ondt i fagligheden”. Hvor ved du det fra? Hvornår har du undersøgt Vor Frue Skoles faglige standard? Svaret er: Du har intet foretaget dig desangående. Dit udsagn er derfor særdeles uforskammet over for alle Vor Frue Skoles undervisere. Hvad vil du egentlig opnå ved at fremsætte denne grove og udokumenterede påstand? Louis Hansen. Skoleinspektør. Vor Frue Skole.”

 

Rune Viberg har efterfølgende overfor mig i en mail dateret tirsdag den 15. april hævdet, at han ikke har udtalt sig negativt om Vor Frue Skoles faglige standard. I mailen hedder det blandt andet: ”Roskilde Avis har den 9. april en artikel om bl.a. at Vor Frue Skole har ”ondt i fagligheden”. Jeg skal på det aller skarpeste tage afstand fra nævnte artikel. Jeg har ikke talt med pågældende journalist om nævnte artikel. Det står helt og aldeles for Roskilde Avis egen regning.” Rune Viberg sendte også til Roskilde Avis et indlæg, hvori han hævdede det samme som han havde hævdet i mailen til mig. Rune Vibergs indlæg bragtes i avisen den 19. april 2004

 

Rune Viberg har endvidere oplyst, at han ikke fik kendskab til, hvad Roskilde Avis havde bragt onsdag den 9. april før efter weekenden, idet han havde været på havet i arbejdsmæssig sammenhæng. Uden at have kendskab til de interne arbejdsgange i Socialdemokratiets Roskilde-afdeling tør det dog formodes, at de socialdemokratiske byrådsmedlemmer har en form for netværk, ved hjælp af hvilket medlemmer, der er i arbejdsmæssig eller anden sammenhæng er forhindret i at læse de lokale aviser, når disse udkommer, straks kan orienteres. Ikke mindst formanden for en kommunes skole- og børneudvalg bør straks kunne kontaktes, hvis der eksempelvis om et eller flere børn opstår et alvorligt problem, som kræver udvalgsformandens stillingtagen. Rune Vibergs arbejdsplads var et fiskeriinspektionsskib. Det må formodes, at et sådant har mere tidssvarende kommunikationsudstyr end råber og signalflag, så han kunne allerede den 9. april have fået meddelelse fra en partifælle/et netværksmedlem, hvorefter han kunne have dementeret torsdag den 10. eller fredag den 11. april, og jeg havde da naturligvis ikke ønsket, at det indlæg, som jeg afleverede til Roskilde Avis den 10. april, skulle bringes.

 

Journalisten har imidlertid fastslået under vidneansvar i Østre Landsret mandag den 27. september 2003: Rune Viberg har talt med hende og har fremført udsagnet om Vor Frue Skole.

 

Roskilde Kommunes kommunaldirektør Gert Hovald Petersen var ikke tilfreds med min handlemåde. Han udsendte derfor mandag den 28. april 2003 følgende mail til samtlige 25 medlemmer af Roskilde byråd:

 

”Kære byrådsmedlem. Da vi er på planseminar i morgen vil jeg allerede nu orientere om følgende: Skoleleder Louis Hansen blev d.d. af Børne- og Kulturforvaltningens ledelse indstillet til tjenestefritagelse med øjeblikkelig virkning begrundet i manglende tillid  til hans varetagelse af jobbet som skoleleder. Indstillingen er begrundet i det læserbrev Louis Hansen havde i Roskilde Avis, hvor han kraftigt kritiserer formanden for skole- og børneudvalget. Det er i sig selv kritisabelt, at man som leder på embeds vegne skriver et læserbrev til sin udvalgsformand, men kritikken forstærkes af de kraftige anklager, han kommer med i læserbrevet. Indstillingen skal ses i forlængelse af, at Louis Hansen i forvejen har fået en skriftlig påtale for en lignende forseelse for relativt kort tid siden.

 

Indstillingen fra forvaltningen blev fulgt af såvel borgmester som kommunaldirektør således at tjenestefritagelsen er foreløbig, idet sagen forelægges økonomiudvalget på førstkommende møde med henblik på fortsat tjenestefritagelse og evt. tjenestemandssag.

 

Det skal bemærkes, at Louis Hansen har sagt sin stilling op og fratræder pr. 1.8.d.å.

 

Det skal understreges, at Louis Hansen først bliver underrettet i morgen ved overbringelse af brev. Sagen er undergivet tavshedspligt.

Venlig hilsen

Gert Hovald Petersen.”

 

Det er korrekt at jeg i juni 2002 havde fået en påtale, men det var absolut ikke for ”en lignende forseelse”. Jeg havde den gang korrigeret en udmelding fra forvaltningen om udgiften pr. elev på Vor Frue Skole samt undret mig over, at jeg ikke straks var blevet gjort bekendt med mulige sparebestræbelser omkring skolen. Mit læserbrev den 9. april 2003 havde intet med skolestrukturdebat at gøre, og min handling kan selvfølgelig ikke sidestilles med hændelsesforløbet i 2002.

 

Som kommunaldirektøren skrev i sin mail, var jeg ikke bekendt med, hvad der ville ske den følgende dag, men på denne for mig skelsættende 29. april 2003 blev jeg kl. 8.00 ringet op af min nærmeste foresatte, skolechef Lars Hansen, der indkaldte mig til en samtale på hans kontor samme dag kl. 11.00 – jeg måtte medbringe en bisidder! Det var noget chokerende at modtage en sådan indkaldelse, så meget mere som den ikke blev ledsaget af en begrundelse. Formanden for Roskilde Lærerforening, Niels Thulin, erklærede sig straks villig til at være ved min side under samtalen, som heller ikke han kendte baggrunden for.

 

Kl. 11.00 mødte Niels Thulin og jeg op på skolechefens kontor i Roskilde Kommunes børne- og kulturforvaltning. Til stede var endvidere skolechefens foresatte, børne- og kulturdirektør Stig V. S. Hansen og en personalekonsulent, som tog referat af mødet. Det blev et kort referat, idet børne- og kulturdirektøren, der førte ordet, overrakte mig tre sæt papirer:

  • En indberetning af mig til Roskilde Kommunes kommunaldirektør Gert Hovald Petersen udarbejdet den 28. april 2003 af skolechef samt børne- og kulturdirektør
  • På baggrund af indberetningen en øjeblikkelig tjenestefritagelse underskrevet samme dag af kommunaldirektør og borgmester.
  • Et ledsageark udarbejdet 29. april 2003 af personalekonsulenten.

 

Kulturdirektøren orienterede om indholdet af de tre sæt papirer og om konsekvenserne for mig.

·        Jeg måtte ikke vise mig på Vor Frue Skole før 1. august 2003, hvor jeg efter ansøgning af 8. januar 2003 og godkendelse af 11. februar 2003 kunne indtræde i pensionisternes rækker.

·        Ordren om ikke at vise mig på Vor Frue Skole gjaldt med øjeblikkelig virkning!

·        Jeg måtte end ikke orientere mine medarbejdere på skolen om, hvad der var blevet mig pålagt; det ville børne- og kulturdirektøren samt skolechefen gøre umiddelbart efter den tjenstlige samtales afslutning.

·        Jeg var med øjeblikkelig virkning frataget retten til at udtale mig på skolens og Roskilde Kommunes vegne.

·        Efter at have sundet mig lidt, tillod jeg mig at forespørge: ”Må jeg hente min skoletaske og  min madpakke?” Det fik jeg dog allernådigst lov til.

 

Først da jeg stod neden for børne- og kulturforvaltningens bygning begyndte det så småt at gå op for mig, hvad der var sket, og efterfølgende fik jeg god tid til at gennemlæse de tre sæt papirer.

 

Indberetningen gav anledning til nogen undren.

  • Det nævnes i denne, at jeg har henvendt mig ” …til pressen i en sag, der angår den skole, som han er ansvarlig for, mens der pågår overvejelser om en beslutning, som han som leder og embedsmand skal bidrage til og bakke op om”. Jeg havde på ingen måde med mit læserbrev gået ind i, hvad der skrives i indberetningen; jeg har kun forsvaret mine medarbejdere.
  • Videre står der: ”Det indstilles på denne baggrund, at Louis Hansen tildeles en irettesættelse og bøde som disciplinærstraf for tjenesteforseelse, jf. tjenestemandsregulativets § 22, stk. 1”.

 Som bekendt kan man som tjenestemand kun modtage en disciplinærstraf eller en bøde –  ikke begge dele.

  • Indberetningen er holdt i jeg-form, selv om såvel børne- og kulturdirektøren er underskrivere af indberetningen. En passus hæftede jeg mig særlig ved: ”Jeg har herved lagt vægt på, at Louis Hansen trods den tidligere påtale igen har udtalt sig til pressen på en i forhold til Roskilde Kommune illoyal måde og på, at det ikke kan afvises, at det faktum at Louis Hansen overgår til pension med virkning fra den 31. juli 2003, kan øge muligheden for gentagelse”. I sandhed en luftig påstand!
  • Jeg mener aldrig at have udtalt mig på Roskilde Kommunes vegne, og i læserbrevet underskrev jeg mig med min titel i egenskab af ansvarlig skoleleder, der ikke kan tolerere angreb på mine medarbejdere.

 

Jeg undrede mig også over den hurtighed, hvormed kommunaldirektør og borgmester reagerede på indberetningen. De var ganske på linie med børne- og kulturdirektøren  samt skolechefen. Så jeg blev tjenestefritaget med øjeblikkelig virkning, og måtte ikke udtale mig ” …på skolens og Roskilde Kommunes vegne …” Det kunne kun læses på én måde: Jeg var frataget min ytringsfrihed.

 

Sagen om eventuel fortsat tjenestefritagelse og eventuel disciplinærstraf blev forelagt Roskilde Kommunes økonomiudvalg til behandling på dets møde onsdag den 14. maj 2003. Da et af udvalgsmedlemmerne, Henrik Stougaard Petersen fra SF ønskede samtlige byrådsmedlemmers personlige og synlige stillingtagen, begærede han sagen i byrådet på dets møde onsdag den 28. maj 2003.

 

I og med tjenestefritagelsen var jeg forhindret i at diskutere min sag, men direkte adspurgt udtalte jeg selvfølgelig, at jeg ikke på nogen måde fortrød min handling. Kommunaldirektøren holdt sig imidlertid ikke tilbage. Dagbladet Roskilde Tidende bragte den 2. maj 2003 interessante udmeldinger fra Gert Hovald Petersen. En af artiklerne havde overskriften  ”Skoleledere fik mundkurv på”, og den afsluttedes med ordene: ”Så gør enhver skoleleder klogt i ikke at stikke hovedet frem, for så blander man sig i en politisk diskussion, og det er man ikke ansat til, siger Gert Hovald Petersen”. En anden artikel med overskriften ”Louis forværrer sin egen sag”,  afsluttes med følgende ord: ”Han må erkende, at han har dummet sig – så viser han, han har forstået det. Men i stedet står han ved sit læserbrev, og så har han ikke forstået, hvad det drejer sig om, siger Gert Hovald Petersen”.

 

I indlægget ”Ytringsfrihed – ja  illoyalitet – nej” ligeledes fra Dagbladet Roskilde Tidende 2. maj 2003 skriver Gert Hovald Petersen blandt andet: ”Den omtalte sag har intet med ytringsfrihed at gøre. En skoleleder, der udtaler sig som skoleleder, optræder ikke som privatperson, men som – skoleleder. Og som sådan er man ansat til at udføre beslutninger, som politikerne tager. Heraf følger, at man ikke må gå ind i en offentlig diskussion mellem politikere og borgere. Man skal faktisk holde sig fuldstændig neutral”.

 

På Roskilde byråds møde onsdag den 28. maj drøftedes, hvad der skulle ske med mig på baggrund af mit læserbrev fra Roskilde Avis den 14. april 2003. Det politiske flertal gik ikke ind for, at jeg skulle i tjenstligt forhør. Det kan muligvis umiddelbart lyde venligt, men det var ingenlunde tilfældet. Ved et tjenstligt forhør havde jeg haft mulighed for at tale min sag. I stedet stemtes om, hvorvidt jeg, indtil min pensionstid oprandt, fortsat skulle være tjenestefritaget og dermed fortsat være frataget min ytringsfrihed.

 

Seks politikere, Dansk Folkepartis repræsentant, et medlem af Det Konservative Folkeparti samt Socialistisk Folkepartis fire medlemmer ønskede ikke tjenestefritagelsen; et andet medlem af Det Konservative Folkeparti undlod at stemme. For fortsat tjenestefritagelse stemte de to øvrige konservative, Det Radikale Venstres, Socialdemokratiets og alle fremmødte medlemmer af Venstres byrådsgruppe.

 

Et venstre-medlem var fraværende ved afstemningen, men såfremt han havde været til stede, er der ingen tvivl om, hvordan vedkommende ville have stemt. På forsiden af Dagbladet Roskilde Tidende den 30. april kunne læses: ”Skole- og børneudvalgsmedlem Ole Røtzler Møller (V), siger, at han er glad for, at forvaltningen har taget affære. – Der skal være en konsekvens af at man går ud med den slags, og han (Louis Hansen) har fået en påtale i forvejen, og så kan det kun ende sådan. Der havde slet ikke været nogen sag, hvis det var bestyrelsesformanden der havde skrevet under på brevet.”

 

Dagen efter byrådsmødet, torsdag den 29. maj 2003 bragtes i Danmarks Radio et interview med Bjørn Dahl, der ud over at være Roskildes borgmester tillige er formand for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg. Interviewet, der blev foretaget på baggrund af min fortsatte tjenestefritagelse, er muligvis enestående i dansk pressehistorie, så det bringes her i skriftlig form:

 

Intervieweren Carsten Folbæk:

Bjørn Dahl, borgmester i Roskilde: Du siger jo blandt andet, at en medarbejder, fra den dag han bliver ansat, forpligter sig til at overholde nogle spilleregler, som vi alle sammen kender.

Hvad er det for spilleregler, du tænker på?

Bjørn Dahl:

Det er for eksempel begrænsninger i forhold til tavshedspligt. Det er – mener jeg – almindelig kendt og accepteret, at en medarbejder, der behandler personfølsomme oplysninger, ikke må udtale sig om sin viden i det offentlige rum.

Carsten Folbæk:

Men i denne her sag, da er der netop ikke tale om personfølsomme oplysninger. Der er jo tale om, at en skoleleder forsvarer sine lærere, som offentligt er blevet beskyldt for at have ”ondt i fagligheden”. Hvorfor må han ikke det?

Bjørn Dahl:

Ja, se nu er jeg jo afskåret fra at kommentere den konkrete sag, men

Carsten Folbæk:

Men principielt, hvorfor må man ikke det?

Bjørn Dahl:

Men jeg siger: Principielt, så kan man være i den situation, at der findes begrænsninger i adgangen til at ytre sig. Jeg nævner tavshedspligt som et eksempel. Der kan også være eksempler i forhold til krænkelse af respekten for anden seksuel orientering eller racisme, for eksempel.

Carsten Folbæk:

Men det eneste, som skoleleder Louis Hansen gør, er jo at bede om dokumentation for påstanden om ringe faglighed. Hvorfor må han ikke det?

Bjørn Dahl:

Jamen, igen kan jeg ikke gå ind og kommentere en kompleks personsag.

Carsten Folbæk:

Skal det forstås sådan, at man som offentlig ansat i Roskilde Kommune ikke kan ytre sig offentligt, hvis man ytrer sig netop som offentlig ansat?

Bjørn Dahl:

Ikke i forhold til de begrænsninger man ved sin ansættelse accepterer, for eksempel i forhold til personfølsomme oplysninger af sager, der er underlagt tavshedspligt.

Carsten Folbæk:

Men altså, jeg er nødt til at fastholde, at denne sag handler netop ikke om personlige oplysninger og ikke om tavshedspligt.

Bjørn Dahl:

Nej, men den kan på det principielle plan handle om den subtile skillelinie mellem på den ene side den umistelige ytringsfrihed, der er forankret i grundloven og på den anden side af den loyalitetsforpligtelse, man har i forhold til, hvad sagen handler om, og med hvilken kasket, man udtaler sig.

Kvindelig speaker:

Og så kommer vi vist ikke det meget nærmere. Roskildes borgmester Bjørn Dahl blev interviewet af Carsten Folbæk.

                                               

Flere af de politikere, som gik ind for min fortsatte tjenestefritagelse, fremsatte interessante udtalelser, som stod at læse i Dagbladet Roskilde Tidende torsdag den fredag den 30. maj 2003. Det Radikale Venstres byrådsmedlem Kirsten Bjerager udtalte blandt andet om mig: Men han har i hele processen båret ved til bålet, og i stedet for at være et fornuftigt led mellem den politiske bestyrelse og skolebestyrelsen – forældrene –  har han målrettet forfægtet sin egen interesse, nemlig ingen ændringer på Vor Frue Skole, …” Kirsten Bjergagers udsagn fortæller meget om hende selv, men intet seriøst om om, hvad jeg rent faktisk har foretaget mig som skoleleder.

 

Ligeledes i Roskilde Avis den 30. maj 2003 kunne læses Roskildes tidligere borgmester, socialdemokraten Jette Kristensens om mig. Hun udtalte blandt andet:  ”Han har i mange år haft et frirum, som andre ikke har haft, og det har man tolereret. Vi kan forstå, ledelsen har haft behov for at handle, men det er ikke ledelsen, der beslutter. Det gør borgmesteren”.

 

Det var meget ubehageligt at læse en helt udokumenteret påstand om ”frirum”. Det eneste, jeg har gjort som skoleleder, har været efter bedste evne at arbejde for elever, forældre og kolleger.

 

Jette Kristensen og Kirsten Bjerager var muligvis fornærmede over, at jeg i en langvarig debat omkring mulig ændret skolestruktur på blandt andet Vor Frue Skole har haft – og stadig har – den indstilling som fagmand, at en folkeskole med et 7. klassetrin er en bedre fungerende enhed end en skole, hvor ældste klassetrin er 6. Denne debat har været ført ad officielle kanaler, og som politiker må man være så psykisk stærk ikke at blive fornærmet, såfremt en embedsmand formelt korrekt giver udtryk for sin faglige opfattelse – ikke mindst, hvis man bliver spurgt. 

 

Det må have været Jette Kristensen magtpåliggende sammen med den nuværende formand for skole- og børneudvalget Jakob Bojsen at overbevise menige socialdemokratiske partimedlemmer i Roskilde om, at de ikke har medvirket til at fratage mig min ytringsfrihed. Over internettet har man blandt andet kunne læse følgende som en del af den socialdemokratiske byrådsgruppes beretning for 2003 : ”Det er mindre en sag om ytringsfrihed, end en sag imellem en arbejdsgiver og arbejdstager om, hvad man som arbejdsgiver kan/skal forvente af en ledende medarbejder”. Ikke et ord fra de to socialdemokratiske politikere om, at mit læserbrev udelukkende var en opbakning til mine medarbejdere!

 

Danmarks Lærerforening kunne selvfølgelig ikke være tjent med Roskilde Kommunes politiske flertals tjenestefritagelse af mig som fandt sted den 28. maj 2003 med de medfølgende begrænsninger af mine muligheder for at udtale mig. Derfor udtog foreningen gennem advokat Karoly Németh den 13. juni 2003 stævning mod Roskilde Kommune med følgende ordlyd: ”Sagsøgte tilpligtes at erkende, at den tjenestefritagelse af sagsøger som skoleleder ved Vor Frue Skole, der fandt sted ved sagsøgers skrivelse af 28. april 2003, er en disciplinær sanktion overfor sagsøger. Sagsøgte tilpligtes at erkende, at sanktionen er uberettiget. Sagsøgte tilpligtes at betale en godtgørelse på 100.000 kr. med procesrenter fra sagens anlæg og indtil betaling sker.”

 

Ventetiden indtil såvel retssagens afvikling i Østre Landsret over dagene mandag den 27. og tirsdag den 28. september 2004afsluttende med rettens dom af 6. december 2004 var belastende, men det har glædet mig meget, at en lang række mennesker i tale og på skrift har udtrykt deres sympati for min handlemåde.

 

Landsrettens dom blev som følger: ”Roskilde Kommune skal erkende, at kommunen har været uberettiget til at tjenestefritage Louis Hansen som skoleleder ved Vor Frue Skole, som det skete fra 28. maj 2003.” Endvidere tilpligtedes Roskilde Kommune at betale mig en godtgørelse på

15.000 kr. med tillæg af procesrente. Godtgørelsesbeløbet med renter udgjorde 17.067,57 kr.

 

Personlig er jeg tilfreds med rettens afgørelse. Jeg er blevet renset, kan atter tale frit og jeg har fået en symbolsk erstatning for tort; beløbet størrelse er ikke afgørende. Men hvad med andre offentlig ansatte, der i fremtiden reagerer, som jeg har gjort? Det er mit håb, at det udvalg, som i øjeblikket arbejder med problematikken om offentlig ansattes ytringsfrihed i det offentlige rum, afslutter sit arbejde på en sådan måde, at Folketinget får vedtaget en lov, der sikrer, at andre offentlig ansatte ikke udsættes for en behandling, som eksempelvis jeg har været ude for i Roskilde Kommune.

 

 

Med venlig hilsen              

Louis Hansen

Omøej 7

4060    Kirke Såby

T:  46 49 91 82

e-mail: louis@hansen.mail.dk

 

 

 

 

 

Sergio / 05-3-2005

 

Whistleblower

To be, or not to be, a

www.whistleblower.dk